fbpx
Annonce

God stemning mellem Messi og Laporta ved holdfoto

FCBARCELONA.DK - 14.04.21

// Lionel Messi // Joan Laporta


Det helt store spørgsmål er om præsident Laporta vil lykkes med at overbevise Messi om, at han skal blive i Barca. Da det officielle holdfoto blev taget i går, var der tydeligvis en god stemning mellem de to.

Joan Laporta stod klar på træningsbanen da spillerne kom op fra omklædningsrummet for at tage det officielle holdfoto. Messi var en af de første og han lyste op i et stort smil, da Barca-præsidenten stod klar til at hilse. De to mødtes i en venlig omfavnelse.

Senere talte de to sammen da holdfotoet skulle tages og her var det tydeligt, at der er et godt forhold mellem Barca-præsidenten og klubbens største spiller i historien.

Det er et godt udgangspunkt for den dialog de to skal have når sæsonen er slut, for her skal det afgøres om Messi bliver eller om han vælger at skifte klub, som han ønskede at gøre det sidste sommer.

Forholdet til Laporta står i skærende kontrast til forgængeren Josep Maria Bartomeu, som Messi i sit berømte interview ved juletid beskyldte for at løbe fra indgåede aftaler.

messi18

messi19

 

.:FORSIDE:.