fbpx
Annonce

Gavi: 'Det er tre vigtige point vi fik'

Simon Arun Vrábel - 29.01.23

// Girona // Gavi



Det var en glad og lettet Gavi, som lørdag aften efter den smalle 0-1 sejr over Girona efterfølgende mødte pressen. Her løftede han sløret for nogle af de instrukser som Xavi giver spillerne for tiden, blandt andet om at score flere mål.

Xavi havde Gavi med i startopstillingen til lørdagens eftermiddagkamp ude imod Girona og den unge midtbanespiller fik samtlige 90 minutter på banen. Specielt i slutningen af kampen kæmpede catalanerne hårdt for at fastholde den snævre 0-1 føring og derfor var det også en glad Gavi som efterfølgende udtalte sig til pressen.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi er glade for sejren og det er tre rigtig vigtige point som vi har fået i dag. Xavi fortæller os at det vigtigste er, at vi holder buret rent og ikke lukker mål ind. Hvis vi gør det, så skal vi nok få scoret mål i den anden ende som tiden går, så vi holder vores fokus på at gøre hvad han beder os om. For mit eget vedkommende, så prøver jeg altid at give alt hvad jeg har og lytte til min træner og gøre hvad han beder mig om’, udtalte det 18-årige ifølge avisen Sport.

Gavis gode ven Pedri blev matchvinder med kampens enlige mål. Derfor kunne Gavi da heller ikke lade være med at kommenterer Pedris præstation overfor pressen. ’Han er en fantastisk spiller og det ved alle som ser ham spille. Jeg er utrolig glad på hans vegne for at han scorede’ afsluttede Gavi.

Selv har Gavi scoret tre mål i sin karriere i blaugrana og har har lavet 11 oplæg. I alt har han optrådt 75 gange for Barcas førstehold hvilket er en imponerende statistik for en spiller på kun 18 år.



.:FORSIDE:.