fbpx
Annonce

Gavi: 'Det er en fantastisk følelse'

FCBARCELONA.DK - 16.01.23

// El Clásico // Gavi

Gavi spillede søndag en helt igennem formidabel kamp, da han scorede et mål og leverede to assists i sejren på 3-1 over Real Madrid. Efter opgøret var det en lykkelig Gavi, der talte med pressen.

Med sine blot 18 år var Gavi Supercup-finalens absolut bedste spillere, da han søndag aften leverede en fantastiak præstation i sejren på 3-1 over Real Madrid. Med en scoring, to assists og et troæfi var det derfor uden overraskelse en meget lykkelig Gavi, som talte med pressen.

'Jeg sidder her med en fantastisk følelse lige nu. Jeg er meget lykkelig for sejren, men også for at have scoret et mål og for at have lave to assists. Siden jeg fik min debut for Barca har jeg dræmt om at kunne løfte min første pokal og nu skete det endelig' startede Gavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi spillede en rigtig god kamp i dag og på det personlige plan er jeg også meget tilfreds med min egen præstation. Jeg er dog klar over, at jeg stadigvæk har mange ting i mit spil, som jeg skal forbedre. Det vigtigste i mit spil, at jeg altid giver mig 120% for holdet i kampene og sådan skal jeg fortsætte'.

'Hele holdet er meget glade. VI taler om en El Clásico og en finale mod Real Madrid, som vi har vundet. Jeg synes, at vi dominerede det meste af kampen. Vores træner forberedte os rigtig godt til kampen og det gav pote' sagde Gavi til slut.

Gavi blev efter kampen kåret til finalens bedste spiller.

.:FORSIDE:.