fbpx
Annonce

Gavi, Balde og Peña får nye trøjenumre til januar

FCBARCELONA.DK - 05.11.22

// Iñaki Peña // Alejandro Balde // Gavi

Det er endnu ikke blevet officielt bekræftet, men i en video fra spillernes omklædningsrum kan man se, at der sker et trøjesskift til januar for tre af holdets unge spillere, nemlig Gavi, Alejandro Balde og Iñaki Peña.

Gavi, Balde og Peña er alle en fast bestanddel af Barcas førsteholdstrup, men da transfervinduet lukkede med udgangen af august måned, stod de alle stadig med status af andenholdsspillere. Det skyldtes blandt andet at klubben derved havde lettere ved at opfylde La Ligas økonomiske fairplay-regler.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I dag spiller Gavi med nr. 30, Balde med 28 og Peña med nummer 25 på ryggen, hvilket vidner om, at de teknisk set ikke tilhører førsteholdet endnu, men når transfervinduet åbner op til januar, bliver der ændret på det.

Man har længe vidst, at de tre spillere ville få nye rygnumre til januar, men hvem der fik hvilke trøjer, var ikke meldt ud og er det for så vidt stadig ikke. Alligevel er det nu blevet afsløret, for man ser deres trøjenumre i en video som klubben har sendt ud.

Her fremgår det Gavi får trøje nr. 6, Balde får nr. 12 og Peña nr. 13. De tre trøjer er ledige, så der kommer næppe andre ændringer til januar, med mindre der selvfølgelig kommer nye spillere til eller nogen rejser.

Det bliver altså først til januar at trøjerne ændres, så indtil da fortsætter Gavi, Balde og Peña med deres nuværende trøjer. Sådan bliver det også i aften mod Almería.



.:FORSIDE:.