fbpx
Annonce

García: 'Vender tilbage til Barca straks efter OL'

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.07.21

// Eric Garcia


Eric García er i øjeblikket sammen med det spanske OL-hold i Japan. Her er han sammen med sine landsmænd klar til kvartfinalen senere i denne uge. Fra OL-lejren slår García fast, at han vender tilbage til Barca straks efter OL.

Det bliver ikke meget sommerferie Eric García kommer til at få i år, hvis nærmest ingen overhovedet. Sidste sæson sluttede først for García tilbage i slutningen af maj måned med Champions League-finalen for Manchester City mod Chelsea. Kort efter sluttede García sig til det spanske EM-landshold, som nåede helt til semifinalen tidligere i juli måned.

Nu er Eric García samlet med OL-landsholdet i Japan, hvor han sammen med holdet er klar til kvartfinalen på lørdag mod Elfenbenskysten. I et interview fra OL-landsholdslejren fortæller García nu, at han ikke har tænkt sig at tage på en velfortjent ferie efter OL.

'Jeg er villig til at tage direkte tilbage og starte sæsonen med Barca efter de Olympiske Lege. Jeg vil med det samme være til rådighed for Ronald Koeman og gøre hvad han beder mig om. Det er ikke noget problem for mig at vende tilbage til Barcelona med det samme' lød det fra García ifølge Mundo Deportivo.

García har ellers ret til tre ugers sommerferie, men det lader ikke til, at han vil gøre brug af det. García kan dermed allerede måske være tilbage på træningsbanen i Ciutat Esportiva på mandag i næste uge, hvis Spanien ryger ud til Elfenbenskysten på lørdag. Går Spanien videre går der naturligvis længere tid før Eric García vender tilbage.

Koeman har dog også et ord at skulle have sagt. Han har tidligere udtalt, at alle spillere har brug for pauser, så måske han dikterer en kort ferie til Eric García.

.:FORSIDE:.