fbpx
Annonce

García: 'Jeg skal vise jeg kan tage over for Piqué'

Anders Lang Jensen - 09.05.22

// Real Betis // Eric Garcia

I den sene 2-1-sejr mod Real Betis udgjorde Eric García sammen med Ronald Araújo det catalanske midterforsvar i Gerard Piqués skadesfravær. García melder sig klar til at være arvtageren, og han roser desuden Ansu Fati.

Jordi Alba sikrede de tre point og dermed en Champions League-plads til næste sæson med et fremragende mål i overtiden. Dermed har klubben nået sæsonens mål om en topplacering trods en ustabil sæson.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Det var en hård kamp for os, men vi viste vores mentalitet som hold. Vi vil kun det bedste for klubben. Vores mål var at kvalificere os til Champions League, og det har vi nu gjort’, lyder det fra Eric García efter Betis-sejren ifølge Barca TV, og forsvarsspilleren deler også roser ud til Ansu Fati.

’Ansu Fati har noget magisk, og han er meget vigtig for os. Han har været uheldig med skaderne, men i dag viste han, hvem han er i hans 15-20 minutter på banen’, siger han og kommenterede slutteligt makkerparret med Ronald Araújo i forsvarskæden.

’Ronald Araújo og jeg skal vise, at vi er i stand til at erstatte Piqué, som har været den bedste forsvarsspiller i det seneste årti’, slutter García.

Eric García har været stærkt spillende i de seneste måneder, og et fremtidigt makkerpar i det catalanske forsvar kan meget vel bestå af netop García og uruguayanske Ronald Araújo.

.:FORSIDE:.