fbpx
Annonce

Frenkie de Jong strålede i lørdagens pokaltriumf

FCBARCELONA.DK - 18.04.21

@ Getty Images
// Copa del Rey // Frenkie de Jong

article mb

Frenkie de Jong spillede lørdag en helt igennem fantastisk pokalfinale, hvor han brillerede for Barca på den catalanske midtbane. Hollænderen scorede et mål, lavede to assists og var samtidig god defensivt.

Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at købet af Frenkie de Jong er et af de bedste i lang tid. Den hollandske midtbanespiller har imponeret på det catalanske mandskab og det satte han en tyk streg under i lørdagens Copa del Rey finale, hvor han spillede en af sine bedste kampe indtil videre for Barca.

Hollænderen var her, der og alle vegne. Ikke nok med, at De Jong endnu engang opfyldte et enormt løbepensum i presspillet både offensivt og defensivt, så deltog hollænderen også særdeles aktivt i Barcas angreb. Det resulterede i en scoring af De Jong, samt to målgivende afleveringer. Han var endda tæt på at score endnu et mål, da han i starten af første halvleg ramte stolpen.

De Jongs formidable indsats i pokalfinalen fortjener stor ros og sætter en streg under, at den 23-årige hollænder bliver en af de vigtigste spillere i genopbygningen af Barca-mandskabet i de kommende år.


.:FORSIDE:.