fbpx

Frenkie de Jong forfremmes på Hollands landshold

Simon Arun Vrábel - 21.06.23

// Frenkie de Jong

Den tidligere Barca-træner og nuværende hollandske landsholdstræner Ronald Koeman har forfremmet Frenkie de Jong således, at han nu er anden-anfører på landsholdet, hvilket skaber spekulationer om at han også kan indgå i de nye anførertruppe som skal dannes i Barca.

Frenkie de Jong nærmer sig sæsonafslutningen med det hollandske landshold, og den blonde midtbanespiller har efter en kompliceret start på sæsonen formået at spille sig ind som en vigtig brik både hos Barca, men også hos det hollandske landshold, og det høster han nu frugterne af.

Søndag eftermiddag møder det hollandske landshold Italien i kampen om tredje og fjerdepladsen i Nations League-final four-kampene efter, at hollænderne tabte en ellers underholdende kamp til Kroatien. Inden kampen kunne den tidligere Barca-træner og nuværende hollandske landsholdstræner, Ronald Koeman, fortælle den positive nyhed set med Barca-briller, at den 26-årige midtbanespiller, Frenkie de Jong, forfremmes til anden-kaptajn på landsholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


De Jong startede ellers sæsonen med massive rygter om, at Barca ønskede at sælge den blonde landsholdsspiller. Hollænderen holdt dog fast i, at han ønskede at blive i Barca, og i løbet af hele sæsonen har De Jong leveret på et ekstraordinært højt niveau på både klub- og landsholdsplan. Avisen Mundo Deportivo fortæller, at resultatet på landsholdet er blevet, at De Jong nu står efter Virgil van Dijk men foran Matthijs de Ligt i den ærefulde tjans at være landsholdsanfører.

På klubplan skal holdet inden længe stemme om, hvem den nye anførergruppe skal bestå af, efter at både Gerard Piqué, Jordi Alba og Sergio Busquets er stoppet. Udover Sergi Roberto, som er den nuværende anfører, så har navne som Lewandowski, Ter Stegen og Ronald Araújo været nævnt, men der er ingen tvivl om, at med den nye forfremmelse på landsholdet, må Frenkie de Jong også betegnes som en reel kandidat til det ærefulde hverv.

På landsholdsplan har Frenkie de Jong repræsenteret samtlige U-landshold, og nu står han noteret for 51 kampe for A-landsholdet. På klubplan er det blevet til 183 kampe i blaugrana inden han ankom til klubben i 2019.

.:FORSIDE:.