fbpx

Font: 'García vil spille uden løn resten af sæsonen'

FCBARCELONA.DK - 28.01.21

© Getty Images
// Eric Garcia

Præsidentkandidaten Victor Font forstår ikke, hvor Barca ikke vil hente Eric García her i januars transfervindue. I går afslørede han, at spilleren er klar til at frasige sig sin løn resten af sæsonen og at Manchester City blot skal have 3 mio. euro.

Barcas midlertidige ledelse med Carles Tusquets i spidsen, har ikke tænkt sig at bruge penge på forstærkninger i vinterens transfervindue, en holdning han deler med præsidentkandidaterne Joan Laporta og Toni Freixa.

Derimod mener Victor Font, at klubben burde forstærke forsvaret med Manchester Citys Eric García, der er catalaner og med en fortid i Barcas berømte akademi La Masia.

'Det er muligt at få tilført Eric García nu. City vil lade ham rejse for 3 mio. euro plus variabler, mens Barca for fire måneder siden tilbød 10 mio. euro plus variabler' kom det fra Font.

'City accepterer at de ikke får penge i denne sæson og spilleren er klar til at frasige sig sin løn resten af sæsonen. Derfor vil den økonomiske effekt være lille. Vi kan købe ham nu uden at betale noget' fortsatte Font.

'Vi har ikke nogen formel aftale med City, for vi er kun et kandidatur, men vi har gjort forarbejdet, så man kan ringe til City og se, at det er muligt at hente Eric García' sagde han videre.

'Hvis Koeman vurderer García som fundamental og det er økonomisk fordelagtigt at hente ham, hvorfor køber man ham så ikke? Jeg næsten kræver, at man for Barcas bedste, forstærker sig nu med Eric García' afsluttede Font.

Transfervinduer lukker på søndag ved midnat.

.:FORSIDE:.