fbpx
Annonce

Neymar sender følelsesladet hilsen til Messi

FCBARCELONA.DK - 12.07.21

// Neymar // Lionel Messi


Trods skuffelsen over nederlaget i Copa América finalen havde Neymar overskud til at lykønske sin gode ven Messi med titlen. Efterfølgende kom brasilianeren med en følelsesladet hilsen til sin tidligere klubkammerat i Barca.

Videoen hvor Neymar finder Messi på banen efter Copa América finalen og giver ham en lang omfavnelse, er gået verden rundt. Flot gestus af brasilianern i nederlagets stund, at ønske Messi tillykke med den store triumf.

Dagen efter finalen kom brasilianeren så med en meget følelsesladet og personlig hilsen til Messi:

'Det gør ondt at tabe, noget jeg endnu ikke har lært at leve med. Da jeg tabte i går gik jeg hen for at give det største knus til den bedste i historien som jeg nogensinde har set spille, min ven og bror Leo Messi. Jeg var trist. Jeg er trist over at have tabt. Men denne knægt er utrolig! Jeg har en kæmpe respekt for det han har gjort for fodbolden og specielt for mig. Jeg hader at tabe, men nyd din titel! Fodbolden ventede på at give dig dette øjeblik. Tillykke min bror'.

.:FORSIDE:.