fbpx
Annonce

Ferran Torres er ankommet til Barcelona

FCBARCELONA.DK - 26.12.21

// Ferran Torres

Ferran Torres forventes meget snart at blive offentliggjort som ny Barca-spiller og netop nu meddeler adskillige medier, at den spanske angriber er ankommet til Barcelona denne søndag.

Alle de store medier i Spanien og Catalonien meddeler søndag aften, at Ferran Torres tidligere på dagen ankom til Barcelona sammen med sine agenter. Her skulle planen være, at han mandag gennemgår sit lægetjek og underskriver sin nye kontrakt. Tidligere meldinger er gået på, at Torres præsenteres på tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den anerkendte transferjounalist Fabrizio Romano meddeler søndag aften, at Barcas køb af Ferran Torres forventes at blive offentliggjort i løbet af aftenen. Derudover bekræfter han, at lægetjek og kontraktunderskrivning finder sted mandag.

Ferran Torres kommer angiveligt til at koste Barca 55 mio. euro plus 10 mio. euro i variabler. Spanieren forventes at skrive under på en aftale for fire eller fem sæsoner.

.:FORSIDE:.