fbpx
Annonce

Fermín: 'Vi tog det måske lidt for roligt'

Simon Arun Vrábel - 08.01.24

 


Fermín López spillede hele kampen, da Barca mødte Barbastro i Copa del Rey. Efter kampen erkendte den unge midtbanespiller, at man måske slappede lidt for meget af i anden halvleg, efter at være kommet foran med 0-2.

Fermín López en af holdets positive oplevelser i den smalle 2-3-sejr over Barbastro fra den fjerdebedste spanske række, da han både leverede flot spil, og samtidig åbnede scoringen. Efter slutfløjtet var den 20-årige midtbanespiller den første til at møde pressen.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi vidste, at kampen i dag ville blive hård, for de ville kæmpe til døden for at vinde. Vi tog det måske lidt for roligt i anden halvleg, efter at vi var kommet foran, og da de så scorede, og begyndte at presse os, var et svært at komme ud af deres greb’, indledte Fermín til tv-stationen Movistar.

I de seneste mange kampe har forsvaret lukket mange mål ind, og imod Barbastro fra den fjerdebedste spanske række, lukkede man to mål ind, og det blev Fermín også bedt om at forholde sig til.

’Det er rigtigt, at vi lukker mange mål ind lige for tiden, og det er også noget, som vi sammen med træneren arbejder på at blive bedre til. Men vi vandt og vi er glade for sejren og for at være videre’, afsluttede Fermín López.

Det var 19. kamp denne sæson for 20-årige Fermín Lopez, og indtil videre har midtbanetalentet kvitteret for tilliden med tre mål og en enkelt assist.



// Fermin Lopez // UD Barbastro
.:FORSIDE:.