fbpx
Annonce

Fati: 'Jeg håber altid at kunne spille for Barca'

FCBARCELONA.DK - 07.11.19

© Getty Images
// Ansu Fati

I går fejrede Barcas fodboldakademi La Masia sin 40 års jubilæum og her deltog også den kun 17-årige Ansu Fati, der benyttede lejligheden til at kommentere sit eget gennembrud denne sæson.

Ansu Fati er det seneste eksempel på La Masias talentudvikling og det er gået meget stærkt for den unge angriber, som mange La Masia talenter helt sikkert håber at kunne følge i fodsporene.

'Jeg har altid ville spille for Barca og udvikle mig her. Sådan har det været lige fra starten af og jeg håber altid at kunne spille her' kom det fra ham.

Ved arrangementet hang han ud sammen med ynglingeholdet Juvenil A. 'Jeg tager det roligt og forsøger at tage tingene som de kommer. Derfor er jeg her i dag sammen med mine holdkammerater fra Juvenil A. De er mine holdkammerater og det vil de altid være. Jeg har tilbragt mange dage med dem og det er der intet der kan ændre på' fortsatte han.

Fati har fået et gennembrud han næppe havde drømt om og han har sågar scoret nogle gange også. 'Min scoring mod Osasuna var en drøm. Jeg scorede mit første mål for førsteholdet og det gentog sig mod Valencia på Camp Nou. Det hele var virkelig som en drøm. Jeg kunne ikke tro, at jeg havde scoret i ligaen. Det har jeg drømt om mange nætter' afsluttede han.

.:FORSIDE:.