fbpx
Annonce

Cesc Fàbregas: 'Gavi er nødt til at blive i Barca'

Anders Lang Jensen - 28.05.22

// Gavi // Cesc Fàbregas

Den rutinerede midtbaneveteran Cesc Fàbregas voksede op i Barca på La Masia, men tog til Arsenal som teenager. Turen vendte hjem i 2011 og nu kan Fàbregas se en ny generation i Barca – en generation han har stor tiltro til.

35-årige Cesc Fàbregas har kontraktudløb med franske AS Monaco denne sommer og har ikke nogen aftale om en ny klub på nuværende tidspunkt. I en snak med Catalunya Radio har han givet sit syn på tingenes tilstand i Barca på en række spillere samt cheftræner Xavi.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Gavi:
'Gavi er nødt til at blive i Barca. Han har allerede spillet mange kampe i en svær periode i klubbens historie. I en alder af 17 år har han vist sit sande ansigt og er gået ind til kampene med en masse personlighed. Han er virkelig god, men han kan forbedre sig meget, når han kun er 17 år gammel', siger Cesc Fàbregas.

Pedri:
'Pedri er vild – han bliver en superstjerne. Han er så god, at det er normalt, at træneren vil have ham på banen hver eneste dag'.

Frenkie de Jong:
'Når forventningerne er meget høje, er det ikke altid helt nemt. Jeg kan rigtig godt lide Frenkie. Han bryder linjerne ved at drive bolden frem og han mangler bare lige den sidste afgørende aflevering'.

Xavi:
’Jeg er sikker på, han vil foretage ændringer i truppen, fordi 30 eller 40 procent ikke er hans hold lige nu. Pep gjorde det i City og Klopp i Liverpool. Alt har en proces', slutter Fàbregas.

Cesc Fàbregas skal overveje sin fremtid, nu hvor aftalen i Monaco udløber. For første gang i karrieren ved han ikke, hvad fremtiden bringer, fastslår han selv.

.:FORSIDE:.