fbpx
Annonce

Et hårdt slag for Braithwaite at blive fravalgt af Xavi

FCBARCELONA.DK - 05.03.22

// Martin Braithwaite

ps5 art


Martin Braithwaite har kæmpet en hård kamp for at vende stærkt tilbage efter sin langvarige knæskade, men det belønnes ikke af Xavi. Udeladelsen af truppen til kampen mod Elche er et stort skridt tilbage for den danske angriber.

Som den eneste spilleklar spiller, blev Martin Braithwaite fravalgt, da Xavi i eftermiddags udtog sin trup til kampen søndag eftermidddag mod Elche. Det er første gang det sker for danskeren at blive sorteret fra, selvom han er klar til at spille.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det må have været et hårdt slag for danskeren, da han efter lørdagens træning fik besked på, at der ikke er brug for ham til kampen mod Elche. Fravalget er sket af sportslige grunde og ikke fordi Braithwaite er skadet eller syg. Det har Barca bekræftet.

Dermed er det slået definitivt fast, at Xavi ikke har den store fidus til danskeren, der har set de seneste syv kampe i træk fra udskiftningsbænken, uden at spille et eneste minut. Nu er Braithwaite altså ikke en gang fundet god nok til at komme med i truppen.

Da Braithwaite vendte tilbage fra sin knæskade i starten af året var han overbevist om, at han kunne tilkæmpe sig en vigtig rolle på holdet, men sådan ser Xavi det altså ikke. Han foretrækker at benytte Adama, Aubameyang, Dembélé, Ferran Torres, Luuk de Jong og Memphis til de tre pladser i front.



.:FORSIDE:.