fbpx
Annonce

Espanyol er rasende over at Lewandowski kan spille

FCBARCELONA.DK - 31.12.22

// Espanyol // Robert Lewandowski

Mens den midlertidige ophævelse af Lewandowskis karantæne skabte glæde i Barca, var reaktionen en helt anden hos dagens modstander Espanyol. Her er de rasende over, at afgørelsen først kom 24 timer før lokalderbyet.

Ingen havde set det komme, da en adminitrativ domstol i går pludselig ophævede Robert Lewandowskis karantænedom midlertidigt. Kort efter blev polakken udtaget til lokalderbyet mod Espanyol, et opgør der fløjtes i gang i dag kl. 14.00.

Artiklen fortsætter under annoncen


I Barca skabte det stor glæde, at holdet kan bruge deres absolutte topscorer, men hos Espanyol er man rasende og nærmest chokeret. Det gav klubbens direktør, Mao Ye, udtryk for i går i en skriftlig udtalelse.

'Vi synes det en uholdbar beslutning, for vi befinder os blot 24 timer før kampen. Vi mener at denne beslutning ødelægger denne spillerunde og vores forberedelse af kampen. Vi kender ikke til fortilfælde' udtaler han blandt andet.

'Der er ingen argumenter for en midlertidig ophævelse. Der har været tre afgørelser i sagen, så det vil ikke kunne forsvares, at der kommer en anden type dom. I givet fald vil der være tale om uoprettelige skader' fortsætter han.

For at understrege sin modstand mod Barcas ageren og domstolens afgørelse, har Espanyols ledelse besluttet, at de ikke vil være til stede på Spotify Camp Nou ved dagens kamp.



.:FORSIDE:.