fbpx
Annonce

Eric García: 'Xavi har givet mig en masse selvtillid'

Anders Lang Jensen - 10.09.22

// Eric Garcia

21-årige Eric García har i denne sæson startet inde i alle de fire ligakampe, og den tidligere Manchester City-spiller har taget store skridt i sin udvikling. García tilskriver en stor del af æren til Xavi, der har givet ham ekstra selvtillid.

Efter en mere vanskelig første sæson sidste i år har Eric García denne sommer taget store skridt, hvor forsvarsspilleren har grebet chancen fra start i denne sæson. I en længere snak med RAC1 fortæller Eric García blandt andet om konkurrencen i Barca-truppen og Xavis nøglerolle.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den første sæson i Barca:
’Alting var helt nyt for mig, og de første måneder var komplicerede. Denne sommer har jeg været en del af pre-season og arbejdet mig stille og roligt frem’.

Xavi:
’Siden han ankom, har Xavi givet mig en masse selvtillid og det samme i denne sæson. I sidste ende afhænger det hele af mig, og hvordan jeg præsterer – intet andet'.

Truppens hårde interne konkurrence:
’Det er en rigtig god ting for holdet, fordi det tvinger dig til at gribe chancen i hvert minut og de muligheder du får, ellers kan alle bag dig komme og tag din plads'.

’Jeg ser ikke startere eller udskiftere i truppen. Indtil videre har vi spillet en kamp om ugen, men nu spiller vi hver tredje dag. Jeg tror stadig, at spillere som Jordi Alba og Gerard Piqué får meget spilletid, fordi har så højt et niveau'.

Stemningen omkring truppen:
’Inde i omklædningsrummet har vi en følelse af stabilitet, og at vi arbejder godt. Vi ved præcis, hvad vi gør og skal gøre. Det er vigtigt, at holdet er klar over, hvilke ting vi gør rigtigt, og hvad vi skal forbedre. Med det hold vi har, og den klub vi er, skal vi kæmpe med om alt’, slutter Eric García.

garcia4

.:FORSIDE:.