fbpx
Annonce

Eric Garcia scorede og udgik med skade mod Sevilla

FCBARCELONA.DK - 04.09.22

// Sevilla // Eric Garcia

Eric Garcia scorede lørdag sit første mål for Barca i den flotte sejr på 0-3 ude over Sevilla. Kort efter scoringen måtte catalaneren dog lade sig udskifte med hvad der lignede en muskelskade.

Xavi havde lørdag givet plads til Eric Garcia i det catalanske midterforsvar, hvor han leverede en flot indsats lige som resten af holdet i sejren på 0-3 ude over Sevilla. Catalaneren kom endda på måltalen i anden halvleg, da han satte sidste fod på et indstuderet hjørnespark.

Artiklen fortsætter under annoncen


Blot få minutter efter sin scoring bad Eric Garcia dog om at blive skiftet ud. Forsvarsspilleren kunne tydeligt mærke, at noget var galt og gik direkte ud mod sidelinjen. Han blev erstattet af Sergi Roberto.

Det vides endnu ikke om der er tale om nogen alvorlig skade, men Eric Garcia forventes at blive undersøgt yderligere efter hjemkomsten til Barcelona. Catalaneren må dog betegnes som særdeles tvivlsom til midtugens opgør i Champions League på hjemmebane mod Viktoria Plzen.

.:FORSIDE:.