fbpx
Annonce

Er Messi virkelig klar til at afvise 3 mia. kr.?

FCBARCELONA.DK - 05.06.23

// Lionel Messi

Mødet i dag mellem præsident Laporta og Messis far Jorge Messi, og de efterfølgende udtalelser tyder på, at der er konkrete forhandlinger. Dermed ser det ud til, at Messi er klar til at afvise de 3 mia. kr. som de lokker med i Saudi Arabien.

Saudi Arabien er i gang med den helt store kampagne der skal skaffe VM til landet og det sker blandt andet ved at lokke ældre fodboldstjerner til landets liga. Cristiano Ronaldo var den første og de næste kan blive Benzema og Busquets.

Rygter siger at Al-Hilal har tilbudt Messi massive 400 mio. euro, altså 3 mia. kr., hvilket er dobbelt så meget som Ronaldo får og med afstand den mest indbringende kontrakt i fodboldhistorien. Med sådan en lønseddel ville de fleste nok være klar til at pakke kufferten.

Artiklen fortsætter under annoncen


Messi ser dog ud til at tænke anderledes, for ellers var hans far ikke mødt frem i dag i Barcelona for at tale med Joan Laporta. Efter mødet bekræftede Jorge Messi direkte, at hans søn gerne vil tilbage.

Det er sandsynligt at Jorge Messi har fået en status omkring Barca økonomiske formåen og muligheden for at hente nye spillere. Det kræver en godkendelse af den økonomiske plan, som La Liga lige nu tygger på. Uden den godkendelse, kan Barca ikke tilbyde Messi en kontrakt.

Kommer godkendelsen som ventet, vil Barca være milevidt fra at tilbyde det samme som Messi kan tjene i Al-Hilal og også i Inter Miami, der også meldes klar med en lukrativ kontrakt, hvor Messi skal brande hele MLS-ligaen i USA.

Når Messi alligevel overvejer at vende tilbage, er der nok to faktorer der vejer tungt. Den ene er helt sikkert, at familien savner dagligdagen i deres villa i Castelldefels syd for Barcelona. Den anden faktor er, at Barca vil være det perfekte punktum for en utrolig karriere.

Om det lykkes for Barca at opfylde Messis ønske om en retur, ventes afgjort indenfor de nærmeste dage.



.:FORSIDE:.