fbpx
Annonce

Er David de Gea en løsning efter Ter Stegens skade?

Anders Lang Jensen - 06.12.23

// Ter Stegen // David de Gea

Marc-André ter Stegen har besluttet at gennemgå en operation for de rygproblemer, der plager tyskeren. Dermed må Barca undvære målmanden i op til tre måneder, og kontraktfrie David de Gea kan komme på tale.

Det er et hårdt slag for Barca, at Marc-André ter Stegen nu skal igennem en rygoperation for at løse de rygsmerter, der opstod i den seneste landsholdspause i den tyske landsholdslejr. En pause på 2-3 måneder venter nu, og selvom Iñaki Peña har leveret godt, må ledelsen genoverveje situationen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Reservemålmanden Iñaki Peña har stået de seneste tre kampe i Ter Stegens fravær, og Peña har leveret et solidt indtryk. Men situationen på målmandsposten er dog yderst sårbar efter Ter Stegens kommende skadespause på flere måneder, og et navn kan dukke op på ledelsens bord.

Den spanske målmand David de Gea er uden klub, og det har han været, siden han forlod engelske Manchester United inden denne sæson. Dermed kan den 33-årige målmand komme til klubben gratis og på en kort aftale for at dække ind på målmandsposten i det catalanske.

Ledelsen i Barca må overveje situationen, og hvilke muligheder der ligger på markedet, hvor transferfrie David de Gea uden tvivl vil være en løsning, der kan overvejes. Man kan vælge at satse udelukkende på Iñaki Peña, men sker der ham noget, står man tilbage med 19-årige Ander Astralaga som backup for Peña.

degea1

.:FORSIDE:.