fbpx
Annonce

En sejr der skaber optimisme til onsdagens returkamp

FCBARCELONA.DK - 28.02.21

Barca spillede en af sine bedste kampe denne sæson, da Sevilla i går blev besejret med 2-0 i ligaen. Indsatsen skaber håb om, at Barca på onsdag kan bringe sig videre i Copa del Rey, når de to mandskaber mødes igen.

Barca sad totalt på Sevilla i opgøret i går på Sánchez Pizjuán. Hjemmeholdet kom kun til to reelle afslutninger i kampen, mens Barca godt kunne have scoret flere end de to mål de satte ind.

Koeman havde fundet en opskrift der virkede med tre centrale forsvarsspillere, to fremskudte backs og kun to angribere, hvor Dembélés rolle var at løbe i dybden. Den formation lykkedes det aldrig for Sevilla at svare på.

Den solide indsats kommer på et nærmest perfekt tidspunkt for Barca, for de to hold mødes allerede igen på onsdag, denne gang i pokalturneringen Copa del Rey. Der er tale om returkampen i semifinalen, hvor Sevilla vandt første opgør med 2-0.

Kampen spilles på Camp Nou og her kan Barca bygge videre på indsatsen i går. Samtidig vil Sevilla være påvirket af, at være blevet overmatchet så klart som det var tilfældet i gårsdagens opgør. Derfor vil Barca-spillerne med garanti løbe på banen med mere selvtillid end andalusierne.

// Sevilla
.:FORSIDE:.