fbpx
Annonce

EM er slut for De Jong og Memphis Depay

FCBARCELONA.DK - 27.06.21

// Frenkie de Jong // Depay


EM bød på en gedigen overraskelse, da det lykkedes for Tjekkiet at sende favoritterne fra Holland ud af turneringen. Det betyder at Frenkie de Jong og Memphis Depay nu kan tage på ferie og lade op til næste sæson med Barca.

Stort set intet lykkedes for Holland ved 1/8 finalen ved EM, hvor de mødte Tjekkiet i den ungarnske hovedstad Budapest. De fysisk stærke tjekkerne lod slet ikke Holland folde sig ud de første 45 minutter, der ikke bød på de store højdepunkter.

Da Holland fik De Ligt udvist kort ind i anden anden halvleg, satte Tjekkiet sig massivt på opgøret og det udnyttede de til at sikre sig en fortjent sejr på 2-0.

De Jong og Depay startede som ventet begge inde for Holland, men de lykkedes ikke at sætte sit præg på spillet. De Jong brugte meget tid på at brokke sig, mens Memphis Depay ikke var meget på bolden. Begge Barca-spillere var på banen i samtlige 90 minutter.

Med resultatet er Holland altså ude af EM, mens Tjekkiet kan se frem mod kvartfinalen mod Danmark på lørdag.

Derimod kan De Jong og Memphis Depay finde ferietøjet frem og lade batterierne op til den spændende sæson der venter i Barcelona.

.:FORSIDE:.