fbpx
Annonce

Dortmund: 'Mange klubber vil have Haaland'

Anders Lang Jensen - 20.12.21

// Erling Haaland

Trods Barcas økonomiske problemer er man angiveligt fuldstændig med i kampen om Dortmund-angriberen Erling Haaland til sommer. Sammen med en række topklubber er jagten på nordmanden for alvor gået ind.

Barca er ikke alene om interessen i den norske angrebsstjerne, selvom præsident Laportas forhold til spillerens agent Mino Raiola er stærkt. Rivalerne fra Real Madrid og adskillige andre storklubber er også inde i billedet, hvilket Dortmund-direktør, Hans-Joachim Watzke, bekræftede forleden.

'Uanset hvor jeg går, så taler alle om Erling Haaland. Det eneste, som jeg kan garantere er, at Real Madrid er meget interesseret i ham. Jeg kunne også nævne 25 andre klubber' sagde Hans-Joachim Watzke i en snak med den tyske avis Bild.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


'Det kan være, at han skifter, men det kan også være, at han bliver. For et par dage siden havde jeg en rigtig god samtale med hans agent, Mino Raiola. Samtalen var positiv, men vi kommer til at tale sammen igen i de kommende uger' fortsætter han.

'Fokus er på udviklingen af Haaland. Ligesom med Lewandowski vil jeg også være stolt, hvis Erling på et tidspunkt vinder Champions League. Personligt tror jeg, at det ville være godt, hvis han blev i Bundesligaen lidt længere. Raiola er en klog dreng, der ved, hvad han gør' sluttede direktøren.

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at nordmanden til sommer vil have en frikøbsklausul på 75 millioner euro. En pris der ligger noget lavere end hans markedsværdi uden en fastsat klausul. Barca-præsident har i den forbindelse gjort det til sit personlige projekt at hente Haaland til Camp Nou og havde så sent som i sidste uge et møde med Mino Raiola.

.:FORSIDE:.