fbpx
Annonce

Deulofeu: 'Koeman bidrog med absolut intet for mig'

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.08.20

// Deulofeu // Ronald Koeman

 
Gerard Deulofeu var slet ikke tilfreds under Ronald Koeman, som er Barcas nye træner. Catalaneren spillede ikke under Koeman, og det er måske derfor, at han nu går ud og retter sin kritik mod hollænderen.

I Everton havde Deulofeu Koeman som træner, men catalaneren var ikke tilfreds med ham. 'Jeg kan fortælle dig om Koeman ud fra min personlige erfaring, men jeg har meget lidt at fortælle om ham. Han bidrog med absolut intet for mig' sagde Deulofeu forleden til Catalunya Radio.

'Jeg var ikke tilfreds, og jeg bad om at komme væk, og så tog jeg til Milan. Vi må se, hvordan han kommer til at præstere på Camp Nou' tilføjede den tidligere Barca-spiller om Koeman.

Deulofeu kritiserede også Barcas håndtering af spillerne fra La Masia. 'I Barca har de ikke haft tålmodighed med La Masia i årevis. Hvis man giver de unge tid, så lærer de spillestilen fra førsteholdet at kende' lød det fra ham.

'Der er spillere, og mange af os kommer derfra, men der er ikke tålmodighed med dem. Nu kommer der ændringer, men det er mange år for sent' afsluttede Deulofeu.

.:FORSIDE:.