Mere end 10 år siden Mallorca tog point fra Barca
Simon Arun Vrábel - 26.09.23
// Mallorca
Allerede i aften skal Barca i aktion igen, hvor de møder Mallorca på udebane og selvom ø-holdet har historik for at drille mange af de store hold, så catalanerne kun gode minder fra de seneste indbyrdes opgør.
Det er kun et par dage siden, at Barca leverede deres historiske comeback mod Celta de Vigo på hjemmebane lørdag aften, og allerede i aften møder catalanerne Mallorca, som man ikke har tabt point til siden 2010.
RCD Mallorca står tirsdag aften over deres største udfordring i denne sæson, når Xavis mandskab lægger vejen forbi Mallorca Estadi til La Ligas syvende spillerunde. Holdet, som ledes af Javier Aguirre for fjerde sæson i streg, overlevede med nød og næppe sidste sæson med en 16. plads, og starten på denne sæson har da heller ikke været nogen dans på roser.
Artiklen fortsætter under annoncen
Således er det kun blevet til en enkelt sejr over Celta de Vigo samt uafgjort mod Las Palmas og Athletic Club Bilbao, imens de resterende kampe mod Villarreal, Granada og Girona, alle er blevet tabt. Især spillet på hjemmebane har skabt bekymring, da holdet endnu ikke har scoret sæsonens første mål på eget græs. Kigger man i historiebøgerne, er der absolut intet som indikerer en Mallorca-sejr tirsdag aften mod et sprudlende Barca-mandskab.
Ikke nok med at Barca har vundet deres seneste fem kampe med flot spil, flotte mål og to fænomenale comebacks imod Villarreal og senest Celta de Vigo, så er den indbyrdes historik imellem catalanerne og ø-holdet heller ikke til at tage fejl af. Barca har vundet de seneste fem opgør med en målscorer på 11-1, og man skal helt tilbage til 3. oktober 2010, for at finde det seneste uafgjorte resultat imellem de to hold, da Barca har vundet alle de andre kampe.
Xavi måtte i den seneste kamp skrive Frenkie de Jong på skadeslisten, men heldigvis vender Pedri snart tilbage, imens Gavi leverede et formidabelt indhold på bekostning af hollænderen i kampen mod Celta de Vigo. Dertil har angrebet været ualmindeligt sprudlende hvor João Félix har været i hopla, Ferran Torres har været effektiv og Lewandowski har fundet målformen frem, så meget tyder på, at det sene opgør kan blive en fornøjelig fodboldkamp set med Barca-briller.
Kampen fløjtes i gang kl. 21.30 og vises på TV2 Sport X.