fbpx
Annonce

Der er pludselig blevet stille om Spotify-aftale

FCBARCELONA.DK - 04.03.22

// Spotify

ps5 art


Det er næsten en måned siden, at der var forlydender om en snarlig offentliggørelse af sponsoraftalen med musikstreamingtjenesten Spotify, men siden er der intet sket. Meldingen er at de sidste detaljer stadig skal på plads.

Efter at lokale medier i dagevis i sidste måned havde meldt om en snarlig aftale med Sportify som ny hovedsponsor, gik præsident Joan Laporta ud og bekræftede, at man var nået langt i forhandlingerne. 'Det hele forløber ret godt og aftalen vil blive bekræftet når vi skriver under med Spotify. Vi håber det falder på plads hurtigst muligt' sagde han blandt andet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Siden har der været helt stille om den nye mulige hovedsponsor og det begynder at skabe spekulationer om problemer. Avisen Sport melder dog om, at aftalen bliver til noget, men at den er så omfattende, at det tager tid med detaljerne.

Der er næppe tvivl om, at Laporta meget gerne havde meldt noget ud, hvis han kunne. Aftalen indbringer angiveligt Barca 2 mia. kroner over tre år og det vil være en rigtig god nyhed at melde ud, den økonomiske situation taget i betragtning.

Hverken Spotify eller Barca er dog under tidspres, for den nye aftale skal først starte den 1. juli, hvor den nuværende kontrakt med Rakuten udløber.

.:FORSIDE:.