fbpx
Annonce

Deco: ’Vi har det fint sammen med Xavi'

Simon Arun Vrábel - 14.12.23

// Deco // Royal Antwerp

Siden Xavi efterudtog flere af holdets stjernespillere til Champions League-kampen imod Royal Antwerp, har der været meget fokus på en stigende uenighed imellem Xavi og ledelsen. Inden kampen nedtonede Deco sagen.

Det var et sjældent syn, og derfor også yderst bemærkelsesværdigt, at Xavi efterudtog spillere til den betydningsløse Champions League-kamp imod Royal Antwerp, især fordi spillerne var stjernerne Lewandowski, Araújo og Gündogan. Det har fået den catalanske presse til at berette om uro internt i klubben, og det kommenterede Barcas sportsdirektør Deco på, inden kickoff på Bosuilstadion i Antwerpen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Vi besluttede, at hele holdet skulle rejse samlet. At Lewandowski startede inde i dag, er alene en beslutning fra træneren’, indledte Deco til Movistar+.

’Efterudtagelsen var trænerens beslutning, fordi der skete ændringer i vores rejseplaner, og fordi det også passede bedre for ledelsen. Vi afstemte ikke udtagelsen, men vi har det alle sammen helt fint sammen, så der er ingen grund til bekymring. Der vil altid være et eller andet nyt at rapportere om i fodbold, men vores opgave er at vinde fodboldkampe’, forsatte sportsdirektøren.

Deco forsætter altså med at bakke holdets cheftræner op præcis ligesom præsident Laporta og spillerne gør, men spørgsmål er, hvor længe det bliver ved, for med 3-2 nederlaget i Belgien har Xavis mandskab tabt to kampe på fire dage og lukket hele syv mål ind.

Den næste mulighed for holdet, for at rette op på den dystre stemning er på lørdag, når man skal en tur til Valencia, som i skrivende stund ligger på en beskeden 11. plads i den spanske liga.



.:FORSIDE:.