fbpx

Deco: 'Balde og Yamals forlængelser kommer snart'

Anders Lang Jensen - 14.09.23

// Alejandro Balde // Lamine Yamal

Onsdag blev Barcas nye sportslige ledelse præsenteret blandt andet med Deco som den nye sportsdirektør. Den tidligere Barca-spiller udtalte her blandt andet, at der snart kommer godt nyt om Balde og Yamals kontraktsituation.

Forlængelser med Balde og Yamal:
'De to kontraktforlængelser er på vej. Der kommer nyt omkring dem i de kommende uger', siger Deco ifølge avisen Mundo Deportivo.

'Yamal er en spiller, der har overrasket os. Han har fødderne plantet på jorden, men er kun 16 år gammel, og Xavi ved, hvordan det skal håndteres. Klubben vil støtte ham, så han fortsætter med at vokse som spiller'.

Xavis forlængelse:
'Xavi kender til det at træne, og jeg kender til ledelse. Når vi snakker om fodbold, forstår vi hinanden. Xavi har fortjent at få en forlængelse, og han er en klubmand. Der er ingen grund til bekymring. Når han forlænger, får I det at vide'.

De sene tilgange af João Cancelo og João Félix:
'De ankom i sidste minut, men det er spillere, som kan give en masse til holdet, og de skal vise deres kvaliteter her hos os. Vi forventer meget af dem, men sæsonen vil fortælle, hvordan det hele udvikler sig'.

'Vi har ikke en købsoption på hverken Cancelo eller Félix, og det er en simpel lejeaftale for denne sæson. Hvis de gør det, vil vi forsøge at beholde dem, men for nu er det udelukkende en lejetransfer'.

Planen med Vitor Roque:
'Vi har hele tiden ønsket at hente ham hurtigst muligt. Planen med Roque er, at han enten kan komme til januar eller til næste sæson. At han ikke er i Barca før det, handler om forhandlingerne med Athletico Paranaense, og det skulle vi acceptere', slutter Deco.

deco2

.:FORSIDE:.