fbpx
Annonce

De Jong: 'Vil gerne spille sammen med Lewandowski'

Allan Stefan - 14.06.22

 

Der var naturligt fokus på Frenkie de Jong og Robert Lewandowski efter at Hollands og Polens 2-2 kamp i weekenden. I et postmatch interview kommenterede De Jong på Lewandowskis mulige skifte til Barca

Efter kampen fangede kameraerne de Jong og Lewandowski til en kammeratlig snak på vej ind til omklædningsrummet. De Jong, havde også kun rosende ord tilovers for den polske målmaskine.

Artiklen fortsætter under annoncen


‘Han er en fantastisk spiller, en af ​​de bedste i verden,’ sagde De Jong efter kampen, og da han blev spurgt om hans samtale med Lewandowski og om hvorvidt Lewandowski snart skifter til Barca, sagde han, ‘hans fremtid er op til ham, men selvfølgelig vil jeg gerne spille sammen med  Lewandowski og have ham på mit hold’.

Xavi har identificeret Lewandowski som manden, der skal score målene for catalanerne den kommende sæson, og ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, skulle der allerede være en treårig kontrakt på bedding.

Før Xavi kan realisere sin plan, om at hente den dobbelte Gylden Boot vinder til Barca, skal der som bekendt en masse penge til. Derfor kan et potentielt salg af Frenkie de Jong, der længe har været rygtet til 'De Røde Djævle' fra Manchester United, muligvis være Barcas eneste løsning, hvis catalanerne vil gøre sig nogen forhåbninger om sikre sig den målfarlige angriber fra Polen.

// Frenkie de Jong // Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.