fbpx
Annonce

De Jong vikarierede endnu engang godt for Busquets

Simon Arun Vrábel - 18.09.22

// Frenkie de Jong // Elche

For anden gang i sæsonen fik Frenkie de Jong spilletid på sin favoritposition på den defensive midtbane, da catalanerne lørdag aften tog imod upåagtede Elche. Her spillede hollænderen en fornem kamp.

Xavi viste endnu engang hollandske Frenkie de Jong tillid og gav ham spilletid på hans favoritposition på den defensive midtbane. Hollænderen skuffede ikke sin træner og leverede 90 solide minutter i holdets 3-0 sejr.

Det var anden gang i sæsonen at Frenkie de Jong fik lov til at starte inde på den defensive midtbane. Første gang var i sæsonens anden runde, hvor en karantæneramt Busquets skulle afløses. Det var i den svære udekamp imod Real Sociedad og her valgte Xavi hollænderen frem for en skuffet Pjanic, som kort efter valgte at forlade klubben i søgen efter mere spilletid.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det betyder også, at De Jong reelt set ikke har nogen konkurrenter til positionen på den defensive midtbane for når ikke Busquets – som i øvrigt forsat er selvskrevet til pladsen – spiller, står hollænderen forrest i køen. Nico González er i øjeblikket udlånt til Valencia og Pjanic er som nævnt fortid på Camp Nou. Det betyder at Frenkie de Jong ser frem til en sæson med mere spilletid på sin favoritposition end han regnede med for blot en måned siden.

Hollænderen kan spille på alle tre positioner på midtbanen og både Xavi og Koeman har brugt De Jong mere offensivt end tilfældet er på det hollandske landshold, hvor han ellers spiller den ene fantastiske kamp efter den anden. Spekulationerne går forsat på hvem der skal afløse Busquets som mange gætter på, lægger støvlerne på hylden efter denne sæson. Hvis De Jong laver nogle gode indhop, kan det meget vel være, at den blonde hollænder får lov til at udfylde det enorme men vigtige tomrum som Sergio Busquets efterlader.

Frenkie de Jong har optrådt 37 gange på den defensive midtbane i blaugrana samt 33 gange for det hollandske A-landshold. For at sætte det yderligere i perspektiv fyldte Frenkie de Jong 25 år i maj måned, så der er masser af fremtid i hollænderen.

.:FORSIDE:.