De Jong: 'Vi var nødt til at slå Levante'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 15.12.20

© Getty Images

Frenkie de Jong var lettet over, at Barca med nød og næppe sikrede sig de tre point i søndagens ligaopgør mod Levante. Hollænderen pointerede ved samme lejlighed, at han fortsat skal forbedre sig.

Barca havde kniven for struben, da man søndag aften tog imod Levante på Camp Nou, efter to nederlag til henholdsvis Juventus og Cádiz. Alt andet end en sejr ville været katastrofalt, og det lykkedes da heldigvis også med nød og næppe catalanerne, at hive de tre point i land på et mål af Messi.

De Jong erkendte blankt, at Barca var under pres ovenpå de seneste skuffende præstationer. 'Vi var nødt til vinde efter at have tabt til Juve. Det var svært, men vi er glade for sejren' udtalte hollænderen efter kampen, der sikrede Barca en midlertidig ottendeplads i ligatabellen.

De Jongs præstationer i denne sæson har ikke været prangende efter hans standard, men hollænderen fik afgørende betydning for holdets sejr med sin assist til Messi. Han blev efter kampen direkte adspurgt, om han er på vej i den rigtige retning. 'Det håber jeg. Jeg er nødt til at forbedre mig meget. Det er jeg nødt til hver sæson. Sidste sæson var rimelig god, men ikke rigtig god', lød det slutteligt fra Frenkie de Jong om sin egen præstation.

.:FORSIDE:.