fbpx

De Jong scorede Barcas mål nr. 11.000 i historien

FCBARCELONA.DK - 25.02.24

 


Efter den overbevisende 4-0 sejr i går over Getafe, hyldede Barca på deres hjemmeside Frenkie de Jong for at have scoret mål nr. 11.000 i officielle kampe i klubbens lange historie, da han gjorde det til 3-0 efter en times spil.

Der er ellers ikke mere end en uge siden, at flere catalanske medier skrev, at Lewandowski scorede mål nr. 11.000 i sejren over Celta Vigo. Årsagen til forvirringen er den klassiske uenighed om, hvilke kampe i klubbens meget tidlige historie, der kan medregnes som officielle.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge klubbens egen opfattelse, var det altså mål nr. 11.000 der blev scoret i går på Estadi Olímpic Lluis Companys på det berømte Montjuic-bjerg i Barcelona, siden at klubben blev stiftet i 1899 for små 125 år siden.

Klubbens allerførste scoring  i en officiel kamp stop George Gervan for, da holdet besejrede Hispania Athletic Club i Copa Macaya. Mål nr. 1.000 stod Josep Samitier for og efterfølgende fulgte Josep Escolà, Marcos Aurelio, Eulogio Martínez, Carlos Reixach, Periko Alonso, Eusebio Sacristan, Marco Overmars, Ansu Fati og Messi med runde scoringer. Nu er Frenkie de Jong med i den fornemme klub.

dejong44F

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.