fbpx
Annonce

De Jong: 'Ligaen er i vores egne hænder'

FCBARCELONA.DK - 10.04.21

// El Clásico // Frenkie de Jong


Frenkie de Jong så i går frem mod El Clásico og han hæftede sig ved, at Barca selv kan afgøre ligaen. Han understregede dog samtidig, at resultatet i aften ikke afgør hvem der i sidste ende bliver mester.

'Det hviler altid et pres på os og kampen bliver ikke anderledes en andre Clásicos. Det er virkelig vigtigt at vi vinder, for det vil bringe os tættere på vores mål, men jeg mener ikke det er en afgørende kamp. Om vi vinder El Clásico eller ej betyder ikke, at vi enten vinder eller taber ligaen' kom det fra ham på et virtuelt pressemøde med medier fra Asien.

'Ligaen er i vores egne hænder. Hvis vi vinder alle vores kampe, bliver vi mestre. Vi er kun afhængige af os selv' fortsatte han optimistisk.

Han blev bedt om at forklare holdets stigende formkurve denne sæson. 'Lige siden starten af sæsonen har vi skulle vænne os til et nyt system og til nye holdkammerater. Vi havde ingen forsæson, men vi nu har vi fundet sammen og oplever en stor tro på os selv' sagde han.

Han blev også spurgt til sine fremtidsplaner. 'Jeg håber at kunne være her i lang tid. Barca er altid tro mod sin egen stil og det kan jeg lide. Derfor håber jeg at være en del af det i mange år' afsluttede De Jong.

.:FORSIDE:.