fbpx
Annonce

De Jong: 'Jeg er stolt over at bære anførerbindet'

Simon Arun Vrábel - 24.05.23

// Frenkie de Jong // Valladolid

Ét af de få lyspunkter i tirsdagens udebanenederlag til bundproppen Real Valladolid var, at Frenkie de Jong i hele anden halvleg fik lov til at bære anførerbindet, og da hollænderen efterfølgende mødte pressen udtrykte han sin stolthed over ansvaret.

Det var svært at finde mange positive ting ved tirsdagens nederlag, som både bestod af selvmål og et klodset straffespark. Det var Frenkie de Jong da heller ikke bleg for at indrømme, men æren ved at bære anførerbindet fyldte samtidig meget for den hollandske midtbanespiller.

Tirsdag aften startede Sergi Roberto kampen med anførerbindet i fraværet af Sergio Busquets og Jordi Alba, men da både Roberto og Marc-André ter Stegen i halvlegen blev skiftet ud, gik tjansen videre til hollandske Frenkie de Jong. Selvom holdet tabte med 3-1, så var det alligevel en opgave, som betød meget for den blonde hollænder, som efterfølgende udtalte sig til både DAZN og Barça TV.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det er en stor ære at få lov til at bære anførerbindet, for jeg har altid drømt om at få lov til at spille for Barca' indledte den 26-årige midtbanespiller, inden han blev bedt om at sætte ord på holdets indsats imod bundproppen Real Valladolid.

'Vi har ikke gjort det godt nok i dag, og derfor bliver vi nødt til at kigge indad. Der er ingen undskyldninger, for på dette hold skal du altid vinde, og i dag satte Valladolid deres liv på spil for de tre point imens vi ikke gjorde det godt nok'.

Den næste opgave for Barca er søndag aften når Mallorca lægger vejen forbi til den sidste hjemmekamp i denne sæson.

.:FORSIDE:.