fbpx
Annonce

Cruyff om Kudus: 'Han har fanget min opmærksomhed'

Peter Vyff - 06.12.22

// Mohammed Kudus

topbar222

Barcas sportsdirektør Jordi Cruyff afslørede forleden, at ledelsen i længere tid har fulgt Mohammed Kudus fra Ajax Amsterdam. Ghaneseren, der har vist sig flot frem til VM, har dog eftersigende også interesse fra Real Madrid.

Mohammed Kudus har fået fart på karrieren efter hans skifte fra FC Nordsjælland til Ajax Amsterdam. Ghaneseren har spillet fast for hollænderne i denne sæson, hvor det er blevet til 10 mål og 2 assists i 21 kampe. Og den stærke form har han formået at tage med sig til VM-slutrunden i Qatar.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 22-årige Kudus har spillet fremragende for Ghana, som trods deres tidligere exit, har vist sig fra deres bedste side med flere flotte kampe undervejs. Ajax-spilleren nåede at score to gange, inden holdet måtte forlade slutrunden, og hans imponerede spil har helt naturligt skabt en del interesse.

Jordi Cruyff kunne forleden bekræfte at Barca følge Kudus, hvilket han understregede i et interview med radiostationen RAC1. 'Jeg så ham spille for et år siden og har fulgt hans fremskridt i Ajax. Han er en spiller, som har fanget alles opmærksomhed efter hans præstation til VM', sagde hollænderen. 'Han har også fanget min opmærksomhed, og han er en spiller, som både kan spille på midtbanen og i angrebet' tilføjede han.

Ghaneseren vurderes at være en spiller, som har kvaliteterne til at spille på Camp Nou, samtidig med at hans store alsidighed er en stor styrke, som Xavi vil sætte pris på. Det bliver dog ikke nemt at hente Kudus, da Real Madrid eftersigende også skulle have interesse i landsholdsspilleren.

Derudover har flere hold fra Premier League også meldt sig som bejlerede til Kudus' underskrift, og det bliver derfor utrolig interessant at se, hvordan Barca håndterer situationen, og om ledelsen forfølger deres interesse i VM-stjernen.



 

.:FORSIDE:.