fbpx
Annonce

Busquets' knæproblemer bekymrer i Barcelona

Jacob Møller Nielsen - 15.11.20

© Getty Images
// Sergio Busquets

Sergio Busquets måtte udgå af Spaniens landskamp i går mod Schweiz efter et hårdt spark på venstre knæ og nu venter man nervøst i Barcelona på, om der er tale om noget alvorligt.

Der er altid nervøse trækninger, når klubhold sender spillerne afsted til landskampe. Der medfølger som regel altid sort uheld, hvilket ender med, at en spiller udgår med en skade og efterfølgende ikke kan repræsentere sin klub.

Det er præcis det scenarie, som Barca nu muligvis står overfor. Sergio Busquets måtte nemlig trække sig fra Spaniens opgør mod Schweiz efter 73. minutter, da han følte ubehag efter at have modtaget et hård spark på knæet. Episoden fandt sted kort inden pausen, men Busquets valgte at spille videre, indtil han altså et kvarter før tid måtte kaste håndklædet i ringen.

Med Barcas i forvejen tyndtbesatte og skadesramte defensiv, så er den mulige skade til Busquets en særdeles dårlig nyhed.

Ifølge avisen Sport skal midtbane-veteranen i løbet af i dag testes af landsholdets læger, hvor det bliver afgjort, hvor slemme knæproblemerne er, og om der er tale om en decideret skade. Man holder altså nok vejret i Barcelona løbet af dagen og håber på, at der blot er tale om efterveer fra sparket og ikke en skade.

Spillemæssigt har Busquets oplevet et formdyk den seneste sæson, hvor han ikke har succes med de samme ting, som han gjorde til perfektion før. Derfor er der sikkert mange, som ser positivt på, at der opstår en mulighed for at Barcas bosnier Miralem Pjanic, som har vist fine takter indtil videre, kan få mere spilletid på midtbanen.

Ikke desto mindre har Barca brug for alle mand, hvis man skal have forhåbninger om at vinde noget i år. Det bliver altså med spænding, at man må vente på svar fra den spanske landsholdslejr med en opdatering om omfanget af Busquets' knæproblemer.

.:FORSIDE:.