fbpx
Annonce

Braithwaites agent om rygter: 'Han bliver i Barca!'

FCBARCELONA.DK - 21.07.21

// Martin Braithwaite


Rygterne om at topagenten Jorge Mendes er tæt på at hente Martin Braithwaite til Wolverhampton, bliver effektivt skudt ned af danskens egen agent Hasan Cetinkaya. Han forsikrer om, at Braithwaite bliver i Barca.

'Martin Braithwaite spiller i den største klub i verden, han arbejder med en af de største trænere i verden. Fra dag ét indtil nu er alt gået over al forventning i forhold til spilletid i Barcelona og trivsel i klubben, og han er meget glad. Han var en af de bedste spillere ved EM med nogle utrolige statistikker, og han vil fortsætte i Barcelona' udtaler Cetinkaya ifølge avisen BT.

'Jorge Mendes har intet at gøre med Martin Braithwaite, det er også falsk ligesom alle de andre skriverier. Jorge Mendes har ikke spillere i Barcelona, han har spillere i Wolverhampton, han kan fokusere på, så tager jeg mig af mine spillere i Barcelona' fortsætter han.

'Hvorfor skulle Martin Braithwaite skifte til Wolverhampton, og hvorfor skulle en agent, der ingen spillere i Barcelona har, forsøge at få min spiller til Wolverhampton, selvom jeg godt ved, at Jorge Mendes har gode forbindelser til klubber som Wolverhampton? Det er spild af alles tid' afslutter agenten.

.:FORSIDE:.