fbpx
Annonce

Braithwaite fik endelig spilletid et halvt år senere

FCBARCELONA.DK - 14.03.22

// Martin Braithwaite

ps5 art


Søndag aften blev det endelig til spilletid igen for Martin Braithwaite, da han blev skiftet ind i slutningen af anden halvleg er kampen mod Osasuna. Det var første gang i et halvt år, at danskeren kom på banen for catalanerne.

Martin Braithwaite har som bekendt været ude med en alvorlig knæskade siden sommeren sidste år, hvor den danske landsholdsangriber måtte lade sig operere. Siden har han været igennem en lang genoptræning, inden han fra slutningen af januar har måtte se alle Barcas kampe fra bænken uden indhop.

Artiklen fortsætter under annoncen


I søndagens kamp mod Osasuna blev det så endelig til spilletid igen for Martin Braithwaite. Danskeren blev skiftet ind efter 79 minutter ved stillingen 4-0, hvor han erstattede Ferran Torres. Braithwaite blev sat ind på den centrale plads i angrebet med Dembélé og Memphis på hver sin side.

Braithwaite deltog fint i det offensive spil, men nåede dog ikke at gøre det store væsen af sig i en kamp, som allerede havde sat sig og var afgjort ved danskerens indskiftning.

Braithwaites seneste kamp for Barca var den 29. august sidste år, hvor han spillede 74 minutter af kampen mod Getafe, som blev vundet med 2-1.

.:FORSIDE:.