fbpx
Annonce

Besiktas-boss: 'Pjanić bliver her ikke til næste sæson'

Anders Lang Jensen - 12.04.22

// Miralem Pjanic

Efter et hektisk transfervindue i sommer for Barca og Miralem Pjanić, fik klubben langt om længe sendt midtbanemanden på leje hos tyrkiske Besiktas. Efter et blandet ophold gør tyrkerne det dog nu klart, at de ikke beholder Pjanić.

Efter et skidt ophold i Barca blev bosniske Miralem Pjanić i slutningen af sommerens transfervindue sendt på leje hos tyrkiske Besiktas. Det ophold bliver dog ikke gjort permanent, og den tidligere Juventus-spiller vender derfor tilbage til det catalanske.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Pjanić har været på lån hos os i denne sæson, men vi fortsætter ikke med ham i næste sæson. Vi vil kun arbejde med spillere, der passer ind i trænerens system’, siger Besiktas’ sportsdirektør, Ceyhun Kazanci ifølge mediet Goal.com.

Ceyhun Kazanci giver dermed en hård kommentar til Miralem Pjanić, der heller ikke har kunnet levere varen i Istanbul-klubben. Pjanić har spillet sammenlagt 24 kampe i sæsonen med 4 assists til følge.

Midtbanespilleren ventes ikke at have nogen fremtid på Camp Nou, og parterne skal derfor finde et permanent skifte til en ny klub for 32-årige Pjanić.

.:FORSIDE:.