fbpx
Annonce

Barcas imponerende statistik i El Clásico

Allan Stefan - 23.03.22

// barca // Xavi

Barca viste sig fra deres bedste side i søndagens El Clásico-opgør, og de spillede en noget nær perfekt kamp. Den overbevisende opvisning på Santiago Bernabéu mod ærkerivalerne fra Real Madrid har kastet en lang række imponerende statistikker fra sig.

Ikke overraskende har Barcas massive 0-4 sejr produceret et væld af flotte statistikker. Her er et udpluk af nogle af de mest beundringsværdige fakta fra kampen.

Xavis perfekte Bernabéu-debut
Xavi er den Barca-træner, der har vundet med størst margin i sin første El Clásico på Bernabéu.

Aubameyang elsker at spille mod Real Madrid
Aubameyang er glohed for tiden! Han har nettet 9 gange i sine hidtidige 11 kampe for Barca. Han er den første spiller i det 21. århundrede til at være involveret i 3 scoringer i sin første El Clásico-optræden. Derudover er er han også den første spiller til at score i 5 kampe i træk mod Madrid.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Solide Eric Gracia
Den unge catalanske midtstopper spillede sin bedste kamp i Barca-trøjen hidtil og tallene bakker påstanden op. 79 ud af 81 præcise pasninger og en afleveringssikkerhed på 98 procent. Derudover vandt han 3 ud af 3 dueller og havde 5 bolderobringer.

13 hovedstødsmål
Aubameyang og Ronald Araújo scorede begge på hovedstød, og det tog Barcas samlede antal hovedstødsmål op på 13 for sæsonen. Det er 5 flere end Betis, Valencia, Athletic Bilbao, Atlético Madrid og Osasuna, som alle har 8. Luuk de Jong fører an i dette regnskab med 4 mål scoret på hovedstød.

Assistkongen Dembélé
Ousmane Dembélé var en evig trussel på højre flanken med hans hurtighed og skarpe indlæg inde i boksen. Dembélé drev gæk med stakkels Nacho, og sendte ham ved flere lejligheder ud efter pølser. Efter kampen kan Dembélé prale af at være én ud af blot to spillere, som har leveret to assist i samme El Clásico for Barca. Den anden var Xavi tilbage i 2009.

Xavis indtog som træner i Barca har sat sine tydelig spor. Spillet på banen har forbedret sig markant og resultaterne har følt trop. Statistikkerne her bekræfter den tese. Næste opgave for blaugrana er en direkte duel om 2. pladsen når Barca hjemme tager imod Sevilla. Kampen bliver spillet den 3. april klokken 21.00.

.:FORSIDE:.