fbpx
Annonce

Barca tager imod et Sevilla-hold i fremgang

Simon Arun Vrábel - 05.02.23

// Sevilla

Sevilla har i denne sæson været et hold i frit fald, hvor de har tilbragt tiden på at kæmpe for overlevelse i ligaen. Derfor kan dagens modstander på papiret ligne en overkommelig opgave, selvom andaluserne er inde i en god periode.

Sevilla har i mange år været ét af de hold som har kæmpet med i toppen af La Liga og i flere tilfælde gjort livet svært for Barca. Specielt i Copa del Rey har andaluserne haft held med at drille catalanerne, men i ligaen skal man helt tilbage til 2015 for at finde deres seneste sejr over Barca.

Jorge Sampaoli’s mandskab fra Sevilla har startet sæsonen helt forfærdeligt, hvor de ligger på 13. pladsen med kun fem sejre, seks uafgjorte og otte nederlag i denne sæson. De har kun scoret 21 mål, mens 26 er gået den modsatte vej og udbyttet på 21 point gør, at de kun ligger to point over nedrykningsstregen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der er dog fremgang at spore, for i ligaen kommer andaluserne med to sejre i bagagen mod Cádiz CF samt en 3-0 sejr hjemme mod Elche, hvilket hjælper på selvtilliden. Statistikken mod Barca giver dem dog næppe den store grund til optimisme op til aftenens kamp på Spotify Camp Nou.

Sevilla har nemlig mødt Barca 65 gange i alt og kun 12 af disse gange har man formået at slå catalanerne. I ligaen skal man helt tilbage til 2015 for at finde den seneste Sevilla-sejr og den var endda på andalusernes hjemmebane. Samtidig har Barca virket nærmest urørlige på hjemmebane i denne sæson, hvor Espanyols straffesparksmål er det eneste som Ter Stegen har lukket ind.

Op til kampen mangler Barca forsat Dembélé som sidder ude med en skade, men i den seneste kamp mod Real Betis gjorde Raphinha det godt i franskmandens fravær. Derfor er der stor sandsynlighed for, at han får pladsen i angrebet sammen med Robert Lewandowski. Mest spændende er det, om Xavi igen vælger at spille med fire midtbanespillere eller om Ansu Fati eller Ferran Torres får en sjælden startplads i angrebet.

Kampen spilles kl. 21.00 og vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.