fbpx

Barca står i en gunstig kontraktsituation til sommer

Anders Lang Jensen - 03.10.23

// Sergi Roberto // Marcos Alonso

Undervejs i de seneste sæsoner har spilleres kontraktudløb fyldt rigtig meget for Barca-ledelsen, specielt med tanke på Ousmane Dembélé. Nu er det anderledes, og kun Sergi Roberto og Alonso har udløb efter sæsonen.

Det er ofte et punkt, der kræver stor opmærksomhed undervejs i en sæson, at få afklaret kontraktsituationen med truppens spillere. Barca står dog i denne sæson i god situation, hvor det er to reservespillere, som er de eneste med kontraktudløb.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Til sommer udløber Sergi Robertos og Marcos Alonsos kontrakter, og begge spillere kan meget vel også ende med at forlade klubben til sommer. De to aldrende spillere er langt fra fast spilletid, men det betyder også, at Barca står i en gunstig situation rent kontraktmæssigt, sammenlignet med andre sæsoner.

Der er nemlig ingen store profiler, som står med udløb, og dermed er der heller ikke de store situationer internt i truppen omkring fremtiden og planlægningen af transfervinduet, der skal håndteres.

Flere spillere havde kontraktudløb til sommer, men her har ledelsen handlet hurtigt og fået lukket længerevarende kontrakter. Det gælder blandt andet senest Alejandro Balde og Lamine Yamal, der begge har fået nye kontrakter.

Formelt har João Cancelo og João Félix udløb efter denne sæson, men det er grundet deres lejeaftaler. Her kan Barca først finde en afklaring, når transfervinduet åbner næste sommer.

gol12

.:FORSIDE:.