fbpx
Annonce

Barca sikrede andenpladsen i La Liga

FCBARCELONA.DK - 16.05.22

// La Liga

Barca sikrede søndag aften andenpladsen i den spanske liga, da man med en målløst opgør på udebane mod Getafe fik det ene point. Dermed kan forfølgerne fra Atlético Madrid ikke længere hente catalanerne.

Sæsonen er dermed reelt set slut for Barca, da man med en enkelt runde tilbage i den spanske liga med det uafgjorte resultat mod Getafe allerede er sikret andenpladsen i den spanske liga. Den sidste kamp spilles på søndag mod Villarreal hjemme på Camp Nou, hvor der altså intet er på spil.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Efter 37 af de 38 runder i ligaen har Barca på andenpladsen nu 73 point, mens Atlético Madrid følger på tredjepladsen med 68 point. Sevilla indtager fjerdepladsen med 67 point, og de skal derfor kæmpe med Atlético i den sidste runde om tredjepladsen i ligaen.

Det var for Barcas vedkommende særdeles vigtigt at sikre andenpladsen, da den rent økomomisk er markant mere indbringende end tredjepladsen. Udover den større pengepræmie fra La Liga betyder andenpladsen også, at Barca skal spille den spanske Supercup som et blandt fire hold, hvilket også vil give en stor økonomisk gevinst.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.