fbpx
Annonce

Barca må undvære Clement Lenglet mod Sevilla

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.10.20

© Getty Images
// Celta // Sevilla

Når Barca på søndag tager imod andalusierne fra Sevilla, så må catalanerne med sikkerhed undvære den franske forsvarsspiller Clement Lenglet. Det skyldes, at han fik to gule kort mod Celta i går aftes.

De to gule kort blev automatisk vekslet til et rødt kort fra dommerens side til store protester fra Barca-spillerne. Det røde kort giver karantæne i den næste kamp mod Sevilla. Det er årsagen til, at Barca må undvære forsvarsspilleren mod Europa League vinderne i weekenden.

Efter 23 minutters spil fik Lenglet det første gule kort for at holde fast i en modspiller. Knap tyve minutter senere fik han så sit andet gule kort for at svinge en arm i hovedet på den tidligere Barca-spiller Denis Suárez. Det var dog ikke noget han gjorde med vilje, men det regnede dommeren ikke med i beslutningen.

Barca har allerede Samuel Umtiti ude med en skade, mens Todibo ikke bliver brugt. Dermed ser det ud til, at det bliver Ronald Araujo, der sammen med Piqué skal danne midterforsvaret mod Sevilla. Barca spiller mod Sevilla på søndag klokken 21.00.

.:FORSIDE:.