fbpx
Annonce

Barca i dialog med Balde om to-årig forlængelse

Peter Vyff - 10.11.22

// Alejandro Balde

Før denne sæson havde de færreste troet, at Alejandro Balde kunne tilspille sig en fast plads på førsteholdet. Catalaneren har dog fået sit hele store gennembrud i efteråret, og ledelsen taler nu eftersigende om en forlængelse.

Barca hentede i transfervinduet Marcos Alonso til Camp Nou, eftersom han skulle agere backup for Jordi Alba, der har været en fast del af startopstilling i de seneste 10 sæsoner. Det har dog langt fra været scenariet, da Alejandro Balde har henvist begge spillere til bænken, og sat sig på pladsen som holdets venstre back, ligesom han også vikarieret i den modsatte side.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Stortalentet har taget alle med storm i denne sæson, hvor han både har vist sig frem i forsvaret og på banens sidste tredjedel med flere solide præstationer. Det er derfor blevet til hele 15 kampe for Balde, der også har assisteret 3 mål undervejs og det lader til, at han har Xavis fulde tillid på banen.

Ledelsen har også set imponeret til, imens Balde har fået sit helt store gennembrud, og derfor arbejdes der ifølge avisen Sport på at forlænge hans nuværende kontrakt med yderligere to år. Catalanerne skulle eftersigende allerede have taget kontakt til backens agent, Jorge Mendes og forhandlingerne forventes ikke at forårsage problemer.

Alt tyder derfor på at den 19-årige Balde snart kan kalde sig for Barca-spiller indtil 2026, da hans nuværende kontrakt udløber om to sæsoner. Der er dog endnu ikke en tidshorisont for forlængelsen, men ifølge Sport forventes den underskrevet tidligt efter årsskiftet.



 

.:FORSIDE:.