fbpx
Annonce

Barca har solgt næsten alle spillere købt af Bartomeu

Peter Vyff - 10.09.22

// Joan Laporta // Josep Maria Bartomeu

Sommerens transfervindue kan vise sig at blive ét af de bedste nogensinde, hvilket Joan Laporta skal have stor ros for. Det står i slående kontrast til ledelsen under Bartomeu, hvor flere fejlindkøb blev hentet til Camp Nou.

Barca har haft et særdeles aktivt transfervindue, hvor ledelsen forstærkede førsteholdet med hele otte spillere. Deriblandt Ousmane Dembélé, som kortvarigt nåede at stå uden kontrakt efter kantspillerens udløb efter sidste sæson.

Præsident Joan Laporta har fået stor anerkendelse for ledelsens formåen på transfermarkedet, samt håndteringen af den hårde økonomiske situation, der konstant har været et taleemne på Camp Nou. Catalanerne har i lang tid forsøgt at arbejde sig ud af fortidens skygger, som hovedsageligt blev skabt i tiden under Josep Maria Bartomeu. Ekspræsidenten er blevet stærkt kritiseret for hans dårlige ledelse, som har forårsaget det økonomiske kaos på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den skandaleramte Bartomeu er især blevet kritiseret for hans ageren på transfermarkedet, hvor flere stjernespillere blev hentet til Camp Nou på nogle økonomisk uansvarlige kontrakter, der har forfulgt Barca den dag i dag. Bartomeu-ledelsen hentede både Antoine Griezmann og Philippe Coutinho til Camp Nou, hvilket har kostet Barca utroligt store summer. Ekspræsidenten nåede faktisk at hente hele 36 spillere til Catalonien, hvoraf kun fire spillere stadig er at finde i førsteholdstruppen. De fire spillere er Marc-André ter Stegen, Frenkie de Jong, Ousmane Dembélé og Pedri, som alle må siges at være nogle af de største stjerner på Camp Nou, og stadig nogle af de vigtigste førsteholdsspillere trods de store nyindkøb. 

Det tog dog lang tid for Dembélé at finde formen og derudover døjer ledelsen stadig med de voldsomme kontrakter til De Jong og Ter Stegen. Tyskeren skulle dog være åben overfor en lønreducering, hvis det skulle blive nødvendigt for at få de økonomiske ender til at nå sammen. 

Pedri må klart siges at være det bedste indkøb under Bartomeu. Midtbanespilleren ankom til Camp Nou fra Las Palmas, og landsholdsspilleren har blot kostet 7 millioner euro, hvilket er noget under de 80 millioner euro, som han ifølge Transfermarkt menes at koste nu.

I det store hele, så må tiden under Bartomeu siges at være en sort plet i historien på Camp Nou, og noget som ledelsen stadig døjer med i dag. Men det ser heldigivs ud til at Joan Laporta og hans stab har fået styr på situationen, og Barca går dermed forhåbentlig styrket fremtid i møde.

.:FORSIDE:.