fbpx

Barca fører skidt statistik over brændte chancer

Anders Lang Jensen - 07.12.23

© Getty Images
// Robert Lewandowski
 


Barca har ikke haft et nemt efterår, hvor holdet lige nu ligger nummer tre i ligaen. Rent offensivt har flere andre hold i La Liga scoret flere mål end Barca og antallet af brændte chancer sender catalanerne i front på negativ liste.

Girona er overraskende ligaens mest scorende hold med 34 mål, derefter Real Madrid på 33 og så Atletico Madrid og Athletic Bilbao på 30 scoringer. Barca har scoret 28 mål efter 15 spillerunder, men det kunne have været en del flere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge statistikmediet WhoScored er Barca nemlig det hold i de fem største ligaer i Europa, der har brændt allerflest store målchancer i sæsonen indtil videre, med hele 34 missede muligheder.

Barca har tilspillet sig mange chancer, men skarpheden har altså ikke været god nok. Det kommer også til udtryk på ligaens topscorerliste, hvor Robert Lewandowski har scoret syv ligamål indtil videre, som ikke er meget, sammenlignet med den målfarlige polaks niveau fra Bayern München.

I front på topscorerlisten er Real Madrids Jude Bellingham på 11 scoringer samt Antoine Griezmann på 9 mål.

lewandowski53

 

.:FORSIDE:.