fbpx
Annonce

Barca føler sig sikre på et Umtiti-salg til sommer

Peter Vyff - 29.03.23

// Samuel Umtiti

Barca sendte før denne sæson Umtiti afsted på en lejeaftale til Lecce, hvor det er lykkedes ham at få kickstartet karrieren. Ledelsen er derfor sikre på at franskmanden nemt kan sælges, når transfervinduet åbner til sommer.

Barca kæmpede sidste år en hård kamp for at finde en klub til Samuel Umtiti, der fik størstedelen af sin tid på Camp Nou ødelagt at skader. Catalanerne endte dog med at blive enige med Lecce, der overtog franskmanden på en sæsonlang lejeaftale i håbet om at få genstartet hans karriere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det må siges at være lykkedes, og Umtiti har siden hans ankomst til Italien formået at udvikle sig til en kvalitetsspiller i Serie A. Det havde de færreste forventet for blot et år siden, hvor ingen klubber turde nærme sig franskmanden af frygt for hans skadeshistorik.

Det er derfor en helt anden version af Umtiti som Barca ser ud til at modtage, når han efter denne sæson tager tilbage til Camp Nou. Den 29-årige franskmand har dog fortsat ingen fremtid på Xavis mandskab, og især ikke efter meldingerne om, at Bilbaos Iñigo Martínez med stor sandsynlighed skifter transferfrit til Barca inden næste sæson.

Den tidligere franske landsholdsspiller ser derfor ud til måtte forlade Camp Nou til sommer, og han står ifølge avisen Sport ikke uden bejlere. Umtiti har nemlig skabt sig et godt navn i Italien, trods hans korte tid i støvlelandet, og Inter meldes som stærkt interesseret i forsvarsspilleren.

Interessen har skabt glæde på Camp Nou, hvor ledelsen føler sig sikre på at Umtiti nemt kan sælges videre, og endda med en langt større fortjeneste end for et år siden. Barca står derfor til at genere en god indtægt til den hårdt pressede økonomi, og med franskmanden potentielt ude af billedet står catalanerne samtidig med en udgift mindre i lønbudgettet.



 

.:FORSIDE:.