fbpx
Annonce

Barca er gået videre én gang efter 0-0 i første kamp

Peter Vyff - 17.03.22

// Europa League

ps5 art


Barca fik et skidt udgangspunkt imod Galarasaray, da man spillede uafgjort i et målløst opgør på Camp Nou. Det er kun sket tre gange tidligere i europæisk sammenhæng, og det er med blandede resultater for storklubben.

Torsdag tager Barca til Istanbul for at spille mod Galatasaray i ottendedelsfinalen i dette års Europa League. Det første opgør endte 0-0, og det er kun fjerde gang, at hverken Barca eller udeholdet har formået ikke at score. De tre tidligere kampe skete alle i semifinalen, henholdsvis to kampe i Champions League og en i den daværende UEFA Cup. Alle tre kampe var imod hold fra Premier League, hvor det kun lykkedes for catalanerne at avancere én enkelt gang.

Den første kamp var helt tilbage i 2001 i UEFA Cuppen, hvor Barca drog til Liverpool efter et målløst første opgør. Det lykkedes ikke at sikre videre avancement, da Liverpools Gary McAllister scorede kampens eneste mål på straffespark efter 44. minutter.

Artiklen fortsætter under annoncen


De to andre kampe foregik i Champions League, hvor det første opgør blev spillet imod Alex Fergusons Manchester United. Catalanerne drog til Old Trafford og heller ikke i denne kamp lykkedes det at få scoret et mål på tværs af de to knockout-kampe. Barca måtte rejse skuffede hjem efter endnu et nederlag på 1-0, hvor Poul Scholes scorede det afgørende mål for United.

Den seneste kamp kom allerede sæsonen efter i 2009, hvor Barca efter 0-0 hjemme på Camp Nou drog til Stamford Bridge for at spille imod Chelsea. Et historisk opgør, som nok altid vil blive husket for de vilde scener efter kampen og to fantastiske scoringer af Michael Essien og Andrés Iniesta. Chelsea førte 1-0 dybt inde i kampen, og følte sig henad vejen snydt for flere potientielle straffespark. Som bekendt, så scorede Iniesta i det 93. minut og sikrede Barca videre deltagelse efter reglen om udebanemål, som dog ikke længere tages i brug. Catalanerne gik hen og vandt Champions League det år, og man fik tilmed revanche over Manchester United, som man slog i Rom med 2-0.

Det er altså med blandende historiske resultater, at Barca tager til Istanbul på torsdag. Det er endnu ikke lykkedes at vinde en kamp på udebane efter et 0-0 opgør på Camp Nou, og nu hvor reglen om udebanemål ikke længere bruges, så skal vi have en sejr fra Xavis mandskab for videre deltagelse i Europa League.

.:FORSIDE:.