fbpx
Annonce

Top 10: Barca den tredjemest værdifulde klub i verden

Simon Arun Vrábel - 02.01.24

// FC Barcelona

Det anerkendte finansmagasin Forbes har netop offentliggjort deres opgørelse over fodboldklubbers værdi set på verdensplan, og her overgås Barca kun af ærkerivalerne fra Real Madrid og Manchester United, imens den engelske Premier League forsat fylder mest i Top 10.

I forbindelse med opgørelsen har magasinet Forbes kigget på klubbernes s samlede værdi, hvilket for Barcas tilfælde inkluderer førsteholdstruppen, som ledes af Xavi. Således har magasinet kigget på klubbens samlede værdi fordelt på alle dens aktiviteter.

Her kommer Barca ind på en tredjeplads set på verdensplan med en estimeret værdi på 4,984 milliarder euro, imens Real Madrid indtager andenpladsen med 5,490 mia. meget snævert bag Manchester United på førstepladsen med 5,427 milliarder euro. Det må siges at være er det en fornem præstation af den catalanske storklub, når man tænker på de massive økonomiske problemer, som klubben forsat lider under.

Artiklen fortsætter under annoncen


Selvom Forbes estimering er noget under den, som Barca selv kom med i efteråret på 7 milliarder euro, så er det alligevel en vækst på 10% i forhold til samme tid sidste år, hvor Forbes lavede lignende analyse, og det vidner om en forretning i vækst, hvilket er gode nyheder, som også kommer fodboldens førsteholdstrup til gode.

Af de øverste 10 pladser dominerer den engelske Premier League endnu engang med hele seks pladser, imens Bayern München og PSG har sneget sig ind som nummer seks og syv. Du kan se hele oversigten her:

1. Manchester United (5,427 mia. euro)
2. Real Madrid (5,490 mia. euro)
3. Barca (4,984 mia. euro)
4. Liverpool (4,785 mia. euro)
5. Manchester City (4,514 mia. euro)
6. Bayern Munich (4,396 mia. euro)
7. Paris Saint-Germain (3,808 mia. euro)
8. Chelsea (2,804 mia. euro)
9. Tottenham Hotspur (2,533 mia. euro)
10. Arsenal (2,044 mia. euro)

.:FORSIDE:.